§ 1
Foreningens navn er Scandinavian Off-roaders Denmark.
§ 2
Foreningens aktive medlemmer er ejere/brugere af 4-hjulstrukne terrænkøretøjer.
Endvidere kan som passive medlemmer optages personer eller firmaer, der er interesserede i sådanne køretøjer, eller foreninger, hvis formålsbestemmelse kan tjene til opfyldelse af de i § 3 nævnte formål for Scandinavian Off-roaders Denmark.
Ejere/brugere kan ikke optages som passive medlemmer.
Foreningen er en fri, ikke kommerciel forening.
 
§ 3
Foreningens formål er:
1.
At samle og formidle oplysninger,  informationer, værkstedshåndbøger,  instruktionsbøger og reservedelskataloger om disse køretøjer.
2.
At udgive et blad som fælles forum for udveksling af erfaringer og informationer i brug og vedligeholdelse af disse køretøjer.
3.
At skabe interesse for bevarelse af historiske terrængående køretøjer.
4.
At varetage medlemmers interesser over for myndigheder, i det omfang bestyrelsen finder det muligt.
5.
At arrangere kurser, rallies, reservedelsbytning og lignende for medlemmerne.
6.
At samarbejde med tilsvarende foreninger i udlandet,specielt i norden.
7.
At skabe muligheder og goodwill for terrænkørsel.
8.
At bidrage til beskyttelse af naturværdier.
9.
At yde praktisk og teknisk bistand og vejledning gennem foreningens
egne erfaringer til medlemmer, samt at yderådgivning til danske hjælpeorganisationer.
 
§ 4
Generalforsamlingen er foreningens øverste myndighed.
Den ordinære generalforsamling skal afholdes én gang omåret i maj måned,
således at den på lige årstal afholdes øst for Storebælt, og på ulige afholdes vest for Storebælt.
Generalforsamlingen afholdes i forbindelse med en weekend.
Generalforsamlingen indkaldes skriftligt med mindst treugers varsel. Forslag, der ønskes under behandling på generalforsamlingen, skal være bestyrelsen i hænde senest to uger før. Indkomne forslag skal skriftligt tilstiles medlemmerne på generalforsamlingen.
På den ordinære generalforsamling skal følgende DAGSORDEN følges:
1.
Valg af dirigent.
2.
Formanden aflægger beretning.
3.
Fremlæggelse af det reviderede regnskab til godkendelse.
4.
Fremlæggelse af budget, samt fastsættelse af kontigent.
5.
Behandling af indkomne forslag.
6.
Valg af formand i henhold til § 5.
7.
Valg af bestyrelsesmedlemmer i henhold til § 5.
8.
Valg af revisorer.
9.
Valg af revisorsuppleant.
10.
Eventuelt.
Forslag til lovændringer skal være indsendt senest den 31. marts og
bekendtgøres for medlemmerne ved indkaldelse til generalforsamlingen.
Stemmeberettigede er kun medlemmer, der ikke står i økonomisk restance
til foreningen. Der kan stemmes ved skriftlig fuldmagt, dog
højst tre fuldmagter pr. medlem, dog således at foreninger eller sammenslutninger
kan give møde ved en fuldmægtig, der kan stemme på vegne indtil 10 medlemmer.
Passive medlemmer har ingen stemmeret.
Valg og forslag, der ikke angår lovændringer eller foreningens opløsning, afgøres ved simpel majoritet.
Vedtagelse af lovændringer kræver tre fjerdedels flertal af de tilstedeværende plus gyldige fuldmagter, hvis sådanne er indgået. Samlede antal afgivne stemmer skal udgøre mindst 50 procent af det samlede antal aktive medlemmer.
 
§ 5
Foreningen ledes af en bestyrelse bestående af en forman dog 6 medlemmer valgt ved den ordinære generalforsamling. På den første ordinære generalforsamling efter den stiftende generalforsamling skal genvælges 3 af de på den stiftende generalforsamling valgte bestyrelsesmedlemmer, hvilke 3 medlemmer derefter er på valg ved den følgende generalforsamling. De øvrige 4 medlemmer af bestyrelsen er på valg ved første ordinære generalforsamling efter den stiftende generalforsamling, men disse respektive deres afløsere skal derefter genvælges på næstefølgende generalforsamling, således at halvdelen af bestyrelsen tilstadighed er valgt for en 2-årig periode. Bestyrelsen afgør selv, hvilke bestyrelsesmedlemmer der ikke er på valg ved første ordinære generalforsamling efter den stiftende generalforsamling.
I øvrigt kan genvalg til bestyrelsen finde sted.
Passive medlemmer kan ikke vælges til medlemmer af bestyrelsen.
Bestyrelsen er selvkonstituerende, bortset fra formanden. Selvsupplering kan finde sted til næste generalforsamling.
Bestyrelsen omfatter:
Formand
, Næstformand, 
Kasserer
, Sekretær, 
Redaktør og 2 uden portefølje.
Bestyrelsen er kun beslutningsdygtige, såfremt mindst 4 medlemmer er fremmødt.
Bestyrelsen fastsætter selv sin forretningsorden, dog således at protokollering
skal finde sted ved hvert bestyrelsesmøde og skal fremlægges ved ordinære og ekstraordinære generalforsamlinger.
Bestyrelsen kan nedsætte udvalg blandt foreningensmedlemmer.
Bestyrelsen er forpligtet til senest 3 uger efter generalforsamlingen
skriftligt at meddele medlemmerne om deres konstituering.
Bestyrelsen modtager ikke honorar for deres arbejde.
 
§ 6
Foreningens regnskab:
Foreningens regnskabsår går fra 1. april til 31. marts.
Årsregnskabet aflægges af kassereren, der skal være regnskabskyndig.
Regnskabet afleveres til revisor senest 15. april.
Foreningens likvide midler anbringes på en postgirokonto, hvis beholdning kassereren råder over.
Kassereren modtager alle foreningens indtægter og afholder efter de af formanden påtegnede regninger alle udgifter.
Til kontrol af foreningens regnskab vælges to revisorer.
Bestyrelse og revisorer kan til enhver tid forlange fremlagt kassebod, bilag, restancelister og girokontoudtog.
 
§ 7
Kontigent:
Størrelsen af kontigent for aktive og passive medlemmer fastsættes
på den ordinære generalforsamling med gyldighed for det næst følgende regnskabsår.
Såfremt der på grund af restance er sket sletning af medlemskartoteket
betales 10 procent af gældende årskontigent som gebyr ved genindmeldelse.
Kontigent vil være at betale senest én måned efter afholdelse af den ordinære generalforsamling.
Undladelse afrettidig indbetaling vil af bestyrelsen være at opfatte, som medlemsskabet ikke ønskes fortsat.
Medlemmer, der optages efter den 1. oktober, betaler et halvt års kontigent frem til 31. marts.
 
§ 8
Udmeldelse må ske senest den 1. april og stiles til foreningens sekretær.
Forinden udmeldelse kan finde sted, er det pågældende medlem forpligtiget
til at afvikle eventuelle økonomiske mellemværender med foreningen.
Beslutning om eksklusion af et medlem kan træffes af bestyrelsen,
såfremt dette medlem gennem sin optræden har vist,
at han/hun ikke respekterer de af foreningen givne bestemmelser,
eller på anden måde skader foreningen.
En sådan beslutning kan af den/de ekskluderede apelleres til først komne ordinære generalforsamling.
 
§ 9
Ekstraordinær generalforsamling:
Der kan indkaldes til ekstraordinær generalforsamling, såfremt bestyrelsen
finder det nødvendigt, eller når mindst 10 procent af de aktive medlemmer indgiver skriftlig begæring herom til bestyrelsen.
Begæringen skal indeholde oplysninger om det/de ønskede behandlingsspørgsmål.
Indkaldelse til ekstraordinær generalforsamling skal ske skriftligt og med mindst tre ugers varsel.
Afstemningsregler i øvrigt som ved ordinærgeneral forsamling.
 
§ 10
Foreningen kan ikke tilsluttes andre foreninger uden generalforsamlingens godkendelse.
 
§ 11
Foreningens opløsning:
Bestemmelse om foreningens opløsning kan kun træffes ved en ordinær eller ekstraordinær generalforsamling, og da kun med tre fjerdedeles flertal af de stemmeberettigede medlemmer. Samlede antal afgivne stemmer skal udgøre mindst 50 procent af det samlede antal aktive medlemmer.
Ved stillingtagen til foreningens opløsning kan der ikke stemmes ved fuldmagt.
I tilfælde af foreningens opløsning tilfalder foreningens aktiver en organisation med lignende interesser.
Banner

Kunne du tænke dig at blive en del af fællesskabet i SORD?

lase mere
Banner

Her kan du se hvilket udstyr vi tilbyder på webshoppen

lase mere
Banner

Har du nogle spørgsmål til medlemsskab eller andet kan du kontakte os her

lase mere
Banner